Handelsbetingelser hos Klinik Varder

Generelle oplysninger:

Navn: Klinik Varder

CVR nr.: 27272304

Adresse: Bytoften 1, Vejrumbro – 8830 Tjele

E-mailadresse: klinikvarder@gmail.com

Tlf.nr.: 29804411

Etableringsår: 2021

Betaling:

Hos Klinik Varder Kan der betales med Mobil pay, eller kontant. Alle priser på hjemmesiden er inkl. Moms og kørsel fra klinikkens adresse i en radius af 25 km. For kørsel ud over 25 km. Tillægges et beløb på 2 kr. pr. km. 

Levering:

Ydelsen leveres i min klinik på stedet eller i kundens eget hjem.

Ved udkørende behandlinger skal jeg kunne komme til den specifikke adresse med bil, og der skal være gjort nemt fremkommeligt (hvis du bor i en opgang, skal trappen være gjort fremkommelig med en briks o.lign.)

De nødvendige produkter til serviceydelsen værende; massagebriks, olie og andet relevant udstyr stiller jeg som udgangspunkt til rådighed.

For både modtageren og Udøverens skyld er det vigtigt, at der er gode forhold under en massagebehandling:

Modtageren af behandlingen skal have været i bad samme dag. Behandlingen foregår altid iført underbukser, trusser eller lign.

Hvis modtageren ikke selv er i stand til at komme op på briksen, skal der være andre til stede der kan hjælpe med dette.

Hvis behandlingen foregår på et plejehjem eller bosted, skal personalet være klar til at tage imod Udøveren.

Hvis modtageren har et psykisk handicap, skal der være en værge til stede under behandlingen.

Hvis ikke der er betalt på forhånd, og modtageren ikke selv er i stand til at betale, skal der være en værge til at klare afregningen.

Hvis ikke forholdene lever op til dette, forbeholder Udøveren sig retten til ikke at udføre behandlingen, og opkræve fuldt honorar for deres tid.

Aflysnings politik:

En aftalt behandling kan aflyses af kunden op til 24 timer inden det aftalte tidspunkt, ellers opkræves et honorar på 50% af den aftalte pris. Hvis en aftalt behandling aflyses af kunden mindre end 6 timer før behandlingen, opkræves et honorar på 100% af den aftalte pris. Dette er fordi, min tid er reserveret til dig og jeg derfor ikke kan få en ny kunde på den tabte tid.

Du har 14 dages fortrydelsesret. Fristen løber fra bookingdagen og udløber, når behandlingen er fuldt leveret indenfor de 14 dage. Du bevarer altså din fortrydelsesret mens behandlingen står på, hvis behandlingsdagen ligger indenfor 14 dage efter bookingdagen. Hvis behandlingsdagen ligger mere end 14 dage efter bookingdagen, har du ikke fortrydelsesretten mens behandlingen står på.

Har du givet dit samtykke til, at behandlingen kan gå i gang, og ønsker du efterfølgende alligevel at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at jeg vil opkræve en rimelig betaling for det arbejde, der allerede er leveret.

RET OG OPDATERING AF BETINGELSER:

Ved accept af disse handelsbetingelser, accepterer du samtidig at disse handelsbetingelser er gældende for fremtidige køb af ydelser hos klinik varder.

Klinik Varder har til enhver tid ret til at ændre nærværende betingelser. De gældende betingelser vil altid fremgå på www.klinik-varder.dk.